Jakob Baumgartner - guitarist og sanger




Jakob Baumgartner er sanger og guitarist med base i Århus. Han blev født i København, men voksede op i Skive sammen med tvillingebroderen Josef Baumgartner. De to har siden dannet et stærkt musikalsk makkerpar i mange sammenhænge. Her kan nævnes Popfilter, der med to udgivelser bag sig og adskillige singler på P4 står for et nutidigt udtryk på den dansksprogede popscene. Bland andet singlen ”Vinde mit hjerte”, fik meget airplay på Danmarks Radio.

Ud over Popfilter, er Jakob Baumgartner en meget brugt sideman. Både Henning Stærk, Rock Nalle og PS12 har draget nytte af Jakobs alsidige guitarspil og kompetente korvokal.

Jakob har en nerve og intesitet i sit guitarspil, som er sjældent set og hørt. Indspirationskilderne er navne som B.B. King, Albert Collins, Chuck Berry og Eric Clapton. Som sanger er kodeordene også nerve og intensitet hvor forebillederne er alt fra Little Richard, Elvis Presley, Otis Redding til Poul McCartney og Elton John.